Hjørring Kommunes Integrationsdag - December 2017

For anden gang i 2017 bød Integrationsrådet og Borgmesteren velkommen til nye flygtninge- og familiesammenførte i Hjørring Kommune, samt fejrede de borgere, der har nået en milepæl i deres integration ved at bestå deres danskuddannelse.

Hjørring Kommunens Integrationsråd ønsker at skabe positiv opmærksomhed omkring kommunens integrationsindsats. Derfor inviterede  Integrationsrådet for anden gang til ”Hjørring Kommunens Integrationsdag”.

Borgmester Arne Boelt og formand for Integrationsrådet, Peter Duetoft, indledte dagen med at byde velkommen til de flygtninge og familiesammenførte, der har fået ophold i Hjørring Kommune i 2017. Begge talere understregede, at flygtninge var velkomne i Hjørring, og at Hjørring Kommune ser mangfoldighed som en styrke.

Integrationsdagen fejrer desuden de lokale aktører, der bidrager til kommunens integrationsindsats. Denne gang havde Integrationsrådet at inviteret orkestret ”Young Care” til at spille til dagen. Young Care er et socialt musikprojekt for børn fra Hjørring Vestby, der bl.a. støtter op om børnenes integration og livskvalitet.

Integrationsdagen skal motivere kommunens flygtninge til at engagere sig i det lokale samfund med henblik på den gode integration. Næstformand i Integrationsrådet, Mehrsad Sadjadi, fortalte derfor sin personlige beretning om, hvordan han kom til Danmark som flygtning til i dag, hvor han er dansk statsborger, aktiv samfundsborger – og netop er blevet valgt ind i Byrådet.

Omkring 150 personer deltog til Integrationsdagen.